Du kan som nybagt mor styrke og afbalancere din krop og psyke til hurtigere at komme ovenpå igen med god, nærende mad, zoneterapi og akkupressur.

Ved BRYSTBETÆNDELSE kan zoneterapi og homøopatisk medicin hjælpe.

OG med zoneterapi og nærende mad kan du hjælpe den lille ny til nemmere at omstille sit umodne system til livet udenfor livmoderen og hermed forebygge og behandle KOLIK/URO og OVERFØLSOMHEDSREAKTIONER.
Vi ser en stigning i allergi og overfølsomhed – generelt mere sensitive børn og det tyder på en sammenhæng mellem kolik/urolige børn og senere udvikling af astmatisk bronkitis, astma, mellemøresbetændelser og videre frem til senere udvikling af høfeber.

Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme, Per Bennicke, skriver i bogen ” Sund Skepsis” at ved infektioner i almindelighed og mellemøresygdomme i særdeleshed må opmærksomheden rettes mod kosten og da han begyndte at anbefale total udelukkelse af mælkeprodukter i en periode blev det meget tydeligt, at en stor del af børnene i hans praksis fik det bedre både hvad angik luftvejsgener incl. mellemørekatar ( betændelse ) og fordøjelsesproblemer. Det var hans chef, overlægen på øre- næse- halsafdelingen, der bragte ham på sporet med udsagnet ” Hvis børnene får mange mælkeprodukter, kan det være årsagen til deres sygelighed. ”

Chok/traumer/stress fra fødslen sætter sig i kroppen og kan blive en kronisk stresstilstand der udmatter systemet / immunforsvaret og ligger grund for fx allergier. Zoneterapi og chok/traumeterapi kan forløse/afstresse kroppen og der kan evt. støttes op med homøopatisk medicin.

Jeg undersøger desuden barnet for spændinger langs rygsøjlen, som kan være medvirkende årsag til kolik/uro.